Underholdning til Nytårsaften 2018/2019

Årets sidste dag nærmer sig – og som en overraskelse til dem, vi skal fejre nytår med har jeg lavet lidt underholdning til nytårsaften. Nemlig en klassisk Tip en 13’er til Dronningens Nytårstale.

Konceptet er simpelt – og alle har prøvet at tippe en 13’er på et tidspunkt. Den, der har flest gæt rigtigt, vinder en lille præmie. Inspireret af en kommentar, jeg læste, på facebook, måtte jeg igang med at kreere lidt underholdning til årets nytårsfest.

underholdning nytår

Tip en 13’er – Dronningens nytårstale

Jeg elsker kreative indslag til fester, så jeg måtte igang med at udforme noget. Bare fordi jeg godt kan lide, at det er kræset for detaljen, så har jeg endda lavet menukort til bordet. Jeg synes, at det lige giver det sidste.

Når gæsterne kommer til velkomstdrink ca. 17.45, skal de igang med at tippe en 13’er. Ikke noget med at gøre det under talen – det er jo snyd. Jeg har af gode årsager ikke prøvet endnu, men jeg forestiller mig, at den får alle – unge som gamle – til at lytte til dronningens ord.

Har du også lyst til at overraske dine gæster/medgæster med lidt underholdning til nytårstalen, så kan du downloade min Tip en 13’er – Dronningens Nytårstale kvit og frit.

underholdning nytår

Jeg håber, at I får lidt sjov ud af den. Det er jeg hvertfald sikker på, at vi gør.

God fest – og godt nytår🎆

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *