Et “hjerte-anfald” til Valentin

Valentinsdag

For mig er Valentinsdag en kærkommen mulighed – ligesom mors og fars dag – til at sætte lidt ekstra pris på dem, man holder af. Det behøver ikke koste dyrt. Men jeg synes, at det kan være svært at finde inspiration til, hvordan man gør Valentinsdag til noget særligt – på budget. Derfor vil jeg i dette indlæg komme med et bud på, hvordan man let kan gøre dagen lidt særlig – og hvor børnene sagtens kan inddrages.

valentinsdag inspirationGiv et Valentins hjerte-anfald

Det er en sjov måde at vise sin partner, at man sætter pris på dem og gøre lidt ekstra ud af dagen for dem. Det handler ikke om at give dyre gaver – men om bare at vise dem, at man holder af dem. Jeg glæder mig allerede til at give min mand et hjerte-anfald, når han kommer hjem fra arbejde på torsdag. Jeg er sikker på, at de hvertfald giver et smil på læben. Og helt ærligt – ville du ikke også selv elske at få et Valentins-hjerte-anfald? Jeg ved, at jeg ville.inspiration valentinsdag

Jeg elsker idéen, men har ingen partner..

.. så giv din mor, søster, dine børn eller veninde et hjerte-anfald til Valentin. Jeg er sikker på, at alle vil sætte pris på at modtage et. Det er også en god idé at involvere børnene, når du giver nogen et hjerte-anfald – så lærer de noget om at sprede kærlighed. Bare fordi.

Personalisér dit hjerte-anfald

Jeg har lavet 10 hjerter med tekst i – og derudover er der 6 tomme skabeloner, så du kan personalisere dit hjerte-anfald. Har modtageren et specielt kælenavn? Så skriv det på ét af hjerterne.

Skriv, hvad du synes, modtageren gør helt særligt. Hvad gør dig rigtig glad, når du tænker på modtageren? Husk at fortælle dem det! Tænk på, hvad der ville gøre dig glad at læse – og skriv det (altså omkring modtageren). Spred lidt kærlighed – måske du får et hjerte-anfald næste gang?

inspiration valentinsdag

Hvad skal vi lave?

Ved at dele hjerte-anfaldene med jer, har jeg allerede løftet lidt af sløret for, hvad jeg går og planlægger. Resten forbliver (desværre) hemmeligt – hvis nu han skulle forvilde sig ind på bloggen.

Jeg har til gengæld været rundt i blogland for at finde en masse inspiration til, hvad I kan lave – sammen. Hvordan du kan overraske din partner – og bare gøre dagen lidt ekstra særlig for ham.

Overrask med…

  • Et hjerte-anfald – hæng dem op i entréen, pynt bilen, hoveddøren eller bare sæt dem forskellige steder rundt omkring i huset og lav det til en skattejagt. Jeg har lavet en udgave, der egner sig til din partner og så har jeg lavet en udgave, der kan bruges til alle.. De kan downloades nederst i indlægget.
  • Home by Bianca lavet disse lækre hjertesmåkager – børnene vil elske at udstikke kagerne.
  • Bagvrk har en opskrift på de fineste kærestebreve (og ja, det er kager). Hun har også en opskrift på valentinslykkekager – de er perfekte, hvis menuen lyder på kinesisk. Uanset hvilken dag på året, det er.
  • En skattejagt – hos En livstil er der en lille guide til, hvordan du laver skattekortet.
  • Ayan har lavet en lille guide med forslag til, hvad man kan lave – primært, hvis man bor i København og er klar til en aften ude. Men indlægget kan stadig godt give inspiration, hvis man bor andre steder i landet.

Når børnene sover..

Vil i bare gerne være hjemme og hygge jer i hinandens selskab, men der må alligevel godt ske lidt mere end Netflix? Herhjemme er vi begge fan af brætspil og synes, at det er skønt at foretage sig noget sammen uden det involvere en skærm. Nedenstående spil er alle gode til at spille 2 personer.inspiration valentinsdag

  • Kort-Matador – jeg ved det, når der bliver sagt Matador, så tænker man altid; “åh nej, det tager så lang tid”. Kort-Matador er et kortspil, der tager maks. 15 minutter at spille. Det er super sjovt og det går rigtig stærkt nogen gange – så stærkt, at jeg ender med at snyde ved en fejl.
  • Carcassonne – det er et strategispil, hvor man i fællesskab skal bygge et landskab op. Det er meget nemt at lære og vinderen er den, der har flest point, når landskabet er bygget op. Det tager ca. 35 minutter at spille. Det er helt klart min mands favoritspil.
  • Patchwork – et to-personers spil, hvor I skal konkurrere om at lave det flotteste tæppe. Det er meget sjovere end det lyder, bare rolig. Den spiller med det færrest tomme lapper og flest mønter vinder. Det tager ca. 30 minutter at spille.
  • Europaspillet/Danmarksspillet – Europaspillet er et gammelt spil, så det skal enten købes brugt, men Danmarksspillet er ligeså godt og kan købes fra nyt. Det handler om at besøge den række byer, som man har trukket først og komme tilbage til sin startby først. Det er også et godt spil at spille med de lidt større, da de får en god geografisk forståelse. Det tager lidt længere tid at spille – alt efter, hvor heldig man er – men ca. 45-60 minutter. Det er helt klart mit favoritspil. 

Gør det lidt sjovere…

For at gøre spillene lidt sjovere kan I altid lave nogle frække indsatser – eller bare spille om opvasken. Det er helt op til jer! Det handler bare om at være sammen, nyde nuet og grine sammen. Selvom børnene sover sent – så kan I altid lige nå et kort spil. Især, hvis I vælger kort-Matador!

Hvordan gør I noget særligt ud af Valentinsdag hjemme hos jer?
Kender I andre brætspil, der er gode til to personer, som jeg bare MÅ kende?

Glædelig Valentinsdag!

Download hjerte-anfaldet



3 thoughts on “Et “hjerte-anfald” til Valentin

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *