En udfordring – #Blogger-Advent2018

Helt ubevist har Lene givet mig en udfordring med 2. adventsgave – og jeg tager den naturligvis gerne op. Nogle gange har man jo behov for at blive udfordret for at rykke sig… og det er måske på tide, at jeg bliver voksen.

Dagens adventsgave

Pakken, som jeg valgte til anden advent var også smukt pakket ind – og den afslørede lidt sig selv, som en bog, da jeg tog fat i den. Men det interessante var jo så, hvilken bog gemte sig derinde? Mit bud var en bagebog, nu hvor Lene jo er bageblogger. Det bar min første pakke jo præg af.

I pakken gemte sig Camilla Läckbergs Tyskerungen. Jeg elsker at læse – men jeg har aldrig læst en krimi før. Normalt foretrækker jeg at læse chick-lits. Det er min søster på 12 også begyndt at gøre – så måske det er på tide at blive voksen. Jeg har hvertfald besluttet mig for, at bogen skal læses. Også selvom det ikke var en, jeg selv havde valgt.

Jeg har allerede læst første kapitel og har besluttet, at jeg skal læse et kapitel om dagen til, jeg er færdig med bogen. Faktisk må jeg indrømme, at jeg glæder mig til at læse næste kapitel imorgen. Så tak for gaven – og udfordringen, Lene.

Her kan du lige se, hvad jeg normalt plejer at læse – og mine to yndlingsforfattere. Hvilken genre hælder du mest til at læse? Har du også en yndlingsforfatter (eller flere)?

Nysgerrig omkring, hvad de andre deltagere har fået?

Lene // Mette // Jeanette // Camilla // Katja // Jeanette Irene // Louise // Sennie

Louise M. // Lærke // Sofie // Olivia Noel // Kamilla // Monia Magdalena

Måske du kan blive inspiret til at købe små gaver til pakkespil eller fremtidige adventsgaver? 🙂

8 thoughts on “En udfordring – #Blogger-Advent2018

  1. Måske var det et sats at give dig en krimi, men Camilla Läckberg er min egen favorit.
    Hun skriver lettilgængeligt og formår at flette en historie fra fortiden sammen med et nutidigt mord og at få alle enderne til at mødes til sidst:-)
    Jeg håber, du kommer igennem den;-)

    Ha’ en dejlig dag:-)
    Kh Lene

    1. Jeg er også ekstremt imponeret indtil videre – for ja, hun skriver rigtig godt. Jeg glæder mig til at læse den – og historien virker rigtig spændende. Jeg gik igang med at læse bogen uden at have læst bagpå.. Da jeg læste den bagpå, blev jeg endnu mere interesseret i den.

      Tak og i lige måde 🙂

  2. Sjovt så ligner din boghylde min der er ret mange gengangere og kan se du har en shopaholic bog jeg ikke har men som jeg vist er nødt til at have fingre i 😊

    Men dejlig pakke du der har fået og dejligt at blive lidt udfordret

    1. Hvor lækkert, at det ikke kun er min boghylde, der ser sådan ud 😅.. jeg tror måske også, at der er et enkelt Shopaholic, som jeg ikke har fået anskaffet mig.. ja, det er altid lidt godt at blive udfordret.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *